Kort sagt har Mono fået mig væk fra læderremme, som jeg ellers næsten religiøst anvendte.
Jeg har fra tidligt i min musiske karriere lært, at læderremme er det absolut bedste for skulder og ryg, samt at komme neck dive så meget som muligt til livs. Når jeg tænker mere over det, så synes jeg egentlig ikke, at den type remme virkelig opfyldte det løfte. Introducing: Mono!
Ikke nok med, at de håndterer neck dive lige så pænt som (hvis ikke bedre end) læder, så synes jeg faktisk, at min skulder har det bedre efter en god, hård øver end med alternativet.
Skulle jeg sige noget negativt, så må det være, at plekterlommen er lige klodset nok til, at man rigtigt kan anvende den - den er for dyb, så plektret 'forsvinder' for langt ind, og samtidig er den så stram (hvilket naturligvis er for at holde plektret på plads), at jeg ikke rigtigt kan komme til for at trække omtalte stykke plastik ud (og jeg vil mene, at jeg har relativt tynde fingre).
Opsummerende vil jeg klart anbefale The Betty for det, en rem i første omgang skal bruges til: at holde instrumentet på plads uden at skade ryg og skulder for meget.