Man bliver hurtigt skræmt væk af den hæslige farve, men når først man har slugt den pille, så åbner der sig en verden af muligheder, hvad angår lyd.
Lemondrop har et meget lille footprint, hvad jeg anser som en feature. Du kan have den med overalt, den er bygget solidt, og der er ingen wobble på de encoders den har, hvilket gør at jeg meget trygt tør tage den med mig på farten.
UI-mæssigt er den temmelig fint indrettet, og jeg kommer temmelig hurtigt rundt på de forskellige sider. Jeg tweaker en del på min når jeg optager ind i Ableton, og indledningsvis troede jeg faktisk, jeg ville være nødt til at mappe de mest brugte CC-kommandoer til en anden MIDI controller, men nej, det fungerer faktisk fint med de knapper den selv har. Den gør brug af en blanding af touch og almindelige scroll-down-og-klik, og der kan være noget med design kongruensen til tider; nogle ting kan du touch-trykke, andre kan du ikke. Det lærer du dog hurtigt.
Lyden er virkelig, virkelig god. Mange har sagt det før, men jeg siger det igen. Det er knivskarpt. Du får et hav af moduleringmuligheder gennem envelopes, LFO, X&Y-pad etc.
Af dårlige sider, fordi der er altid nogle, vil jeg fremhæve følgende:
- Farven. Åh gud.
- Der er hverken MIDI eller lyd over USB. Så du kan ikke sende MIDI fra fx Ableton.
- Den vejer utrolig lidt, hvilket er en bonus i mange henseender. Den kan dog nemt skride rundt på bordet. Velkrotape er en nice feature, hvis du har den stående et fast sted, fx på en synthstand.
- Implementeringen af touchscreen-keyboard er lidt gimmicky, og har du pølsefingre så drop det.
